
- Onsdag, 30. august 2017
SKØRPING: Torsdag den 7. december får det himmerlandske publikum en enestående chance for at tage afsked med en af Danmarks største rocksangere, idet Peter Belli giver koncert på Musikstationen i Skørping netop denne aften. Peter Bellis absolut sidste koncert finder sted tre uger senere i Amager Bio.
Peter Belli har igennem mere end 50 år været en væsentlig aktør på den danske populærmusikscene og han har fået lutter godeanmeldelser på afskedsturneen, som har strakt sig over det meste af 2017, med et hav af udsolgte koncerter.
Musikstationen forventer fuldt hus til koncerten.
Man kan vil opleve Everybody is Talking, som spiller i Skørping den 3. november. Trioen består af Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøll. Deres repertoire består fortrinsvis af rockklassikere i lækkert vokalarrangement krydret med sublimt guitarspil fra Billy Cross.
Efterårets første arrangement i Musikstationens regi finder sted fredag den 1. september. Det er Irene Becker og Pierre Dørge, der atter gæster Musikstationen. Denne gang sammen med sangerinden Aviaja Lumholt. Det er Jazzmusik af bedste karat.
Den 12. september er det Raindogs, der står for underholdningen. Det Dansk/Norske band optræder med sange af Tom Waits.