SKØRPING: Kinorevuen i Skørping viser i denne uge bl.a. følgende nye film:

Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge
Johnny Depp vender tilbage på det store lærred som den ikoniske antihelt Jack Sparrow i den helt nye Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge.
I dette storslået eventyr bliver kaptajn Jack sat på en prøve, da et spøgelsesskib styret af den frygtindgydende kaptajn Salazar (Javier Bardem), flygter fra Djævelens Trekant for at dræbe alle pirater – især kaptajn Jack. Kun hvis Jack skaffer den legendariske gud Poseidons trefork, vil han overleve, men for at finde denne er Jack tvunget til at alliere sig med Carina Smyth, en smuk og intelligent astronom og Henry, en stædig ung sømand i den kongelige flåde.
 
3 ting
Den højtbegavede sprængstofekspert Mikael er indgået i politiets vidnebeskyttelsesprogram. Han har været med til at stjæle 60 millioner kroner sammen med en gruppe serbiske kriminelle, og forsøger nu at redde sit eget liv ved at udlevere de andre involverede.
Han bliver ført til et hotelværelse et ukendt sted i den københavnske forstad, hvor han skal afhøres og holdes skjult i de sidste 24 timer indtil retssagen starter.
I bytte for sit vidneudsagn har han bedt om tre ting: at PET opdriver en kvinde ved navn Camilla, at han får bragt en særlig kasse fra et opbevaringslager til sig, og at han kan få leveret to gange butter chicken fra ’den lokale’ i Valby for allersidste gang, inden han bliver udstyret med en ny identitet og deporteret ud af landet for altid.

Springtur i Toscana
Beatrice  er en speedsnakkende fantast og en wannabe grevinde, der elsker at få folk til at tro, at hun er en betroet ven af alverdens magtfulde ledere. Donatella er en mut, tatoveret og skrøbelig ung kvinde, der er opslugt af sin egen store hemmelighed. De er begge patienter på det sikrede psykiatriske bosted Villa Biondi i Toscana og beslutter sig for at tage flugten og tage på eventyr i det smukke område. En rejse, der hjælper dem til at opdage skønheden i det uperfekte. For på papiret er de komplet skøre men ude i samfundet blandt dem, som anses for at være raske, opfører de sig temmelig normalt.
Springtur i Toscana er en humoristisk fortælling om det uforudsigelige og nære venskab, der opstår mellem to kvinder, der beslutter sig for at ændre deres egen skæbne og finde lykken.

e-max.it: your social media marketing partner