Efter en periode på 2 år, gav Marianne Frank Mogensen for kort tid siden præsidentposten videre til den nye præsident. Rotary hjulet drejer hvert år, men Marianne tog posten i 2 år, og hun overdrager en velfungerende klub til den nye præsident.

 

Lars Jørgen Pedersen fik overrakt kæden ved det sidste møde inden ferien og har nu sat sit nye hold for det kommende år.

 

Rebild Rotary Klub holder til på Rold Stor Kro, og mødes hver tirsdag.

 

Det er et varierende program der præsenteres for klubbens medlemmer.

 

Virksomhedsbesøg, foredrag og kulturelle events er en del af det mangfoldige katalog klubben har.

 

Medlemmerne udgøres af en bred vifte af folk med forskellige baggrunde.

 

Klubben optager medlemmer løbende og enhver er velkommen som gæst til klubbens arrangementer.

 

I det kommende år vil der tages tiltag til at gøre klubben mere synlig og de forskellige tilbud som Rotary har vil blive en stor del af det udadvendte arbejde.

 

Rotary sender hvert år unge mennesker på udveksling over hele verden, og Rebild Rotary Klub modtager unge mennesker der ønsker at prøve at leve i Danmark.

 

Lars Jørgen Pedersen takkede ved overdragelsen af præsidentkæden Marianne Frank Mogensen for det store arbejde hun har bidraget med i hendes præsident periode.

 

Den nye bestyrelse glæder sig til at virke under Lars Jørgen Pedersen der har visioner i massevis der skal føres ud i livet.

Røde Kors butikken i Støvring kunne i den forløbne uge fejre 40-året for sin oprettelse – og der er sket meget siden starten i 1983, påpeger butikschef Preben Kloster, der har 25 frivillige medarbejdere med sig til de mange opgaver, som butiksdriften indebærer. Butikken i Jernbanegade har haft hjemme på denne adresse siden 2015, og har tidligere ligget på andre lokationer i Støvring.

 

– Vore medarbejdere har rigtig lang anciennitet og stor erfaring med arbejdet i Røde Kors butikken: Gennemsnitligt har de frivillige været tilknyttet butikken i 12 år, og med 30 års tjeneste topper dén frivillige med størst anciennitet, forklarer Preben Kloster.

 

– Røde Kors i Rebild Kommune driver tre genbrugsbutikker, nemlig i Suldrup, i Terndrup og i Støvring, og vi har en fælles bestyrelse, lige som vi skiftes til holde inspirationsmøder hos hinanden, fortæller Jesper Bendix, bestyrelsesformand for Røde Kors i Rebild Kommune.

 

Røde Kors butikken i Støvring forhandler rigtig mange forskellige varegrupper, og det giver et godt overskud til velgørende formål. Således har vi senest givet julehjælp til 150 familier – så langt hovedparten af vort overskud anvendes lokalt, mens en mindre del går til Røde Kors’ hjælpearbejde ude i verden.

Foruden julehjælp, arrangerer Røde Kors også julestue med salg af kaffe og kage, der ydes hjælp til udsatte børn, der er bekostet opsat en hjertestarter i Støvring midtby, og kørestole til et plejehjem. Desuden er der sendt penge til Ukraine-hjælp fra Røde Kors butikkens overskud.

 

Netop fredag, da Folkebladet besøgte Røde Kors butikken, var der stort rykind af kunder og forbindelser – således var Vibeke Samuelsen og Kirsten Christensen mødt som repræsentanter for Netværk Nord, der er en sammenslutning af de nordjyske Røde Kors butikker.

 

– Vi har et fantastisk socialt miljø, her i Røde Kors butikken, og det er for en stor del dét, der driver os, ud over det formål, som det er at hjælpe andre – lokalt og globalt, påpeger de frivillige Karen Gjerulff, Else Foldager og Bente Jensen, som Folkebladet mødte i butikken.

Doktorvænget 6

9530 Støvring

mail@folkebladet.info

 

ÅBNINGSTIDER:

Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00

Fredag kl. 8.00-15.00