- Torsdag, 12. juli 2018
REBILD: Forleden nat havde en bilist været så uheldig, at glemme sit benzindæksel på taget af sin bil i forbindelse med at han tankede. Bilisten hører da dækslet ryger ned af bilen, og ved nogenlunde hvor det burde være.
Derfor bliver Sanne Asmussen torsdag tilkaldt, og straks hopper King i bilen. Han ved godt, hvad det drejer sig om, når mor tager vestene frem. Små to timer senere, efter at have ledt i grøft, vejkant stier og græsarealer i bagende sol, må de desværre give op.
King er en dygtig eftersøgningshund, som af Sanne er trænet op til at finde og samle alt op med menneskefærd på, hvilket den fyldte pose tydeligt vidnede om. Området var fra byen og til Nørager skole, hvor der lå alt fra skolehæfter, øldåser, engangsbestik og papkrus.
Så udover at være en dygtig eftersøgningshund, agerede King altså denne dag også skraldemand for Nørager by.