- Onsdag, 6. september 2017
REBILD: Der tales ofte om maden til ældre på ældrecentrene.
Da det er bedre at gå til dem, der ved noget om det, end at vi diskuterer det over køledisken i vores butikker – eller over kaffen i private hjem, har man i Ældre Sagen besluttet at gøre noget for at bringe viden ud til folk.
Torsdag den 21. september inviterer Ældre Sagen til en dag på Mastruplund, hvor de, der ved allermest om det, og som brænder for sagen, vil være oplægsholdere.
Der er bl.a. orientering v/ kok Brian Pedersen om, hvordan køkkenområdet i CPO ved Brian Pedersen fungerer, oplæg ved kostvejleder Annette Hendrup Smith omkring Det Gode Måltid.
Der serveres små smagsprøver af energitætte mellemmåltider og en fremvisning af produktionskøkkenet.
Tilhørerne får visioner om fremtiden – hvad der arbejdes henimod.
Der sluttes af med fælles frokost med små retter af, hvad borgernes menuer over en uge kunne bestå af ”frokost, eftermiddag, aftensmad”.
Der er plads til ca. 50 personer, så det gælder om at være hurtige.