Jyllandsserien, kvinder: Støvring Håndbold-Nibe HK: 20-23 (13-11)

Trods en i øvrigt god start på anden halvdel af vintersæsonen, måtte Støvrings bedste håndboldhold på kvindesiden for anden gang på få dage se sig slået af Nibe, der modsat hjemmeholdet har vist stor fremgang på det seneste.

Hjemmeholdet startede
godt og tog føringer på 4-0 og 5-1, og samtidig tog Støvring Nibes tidligere landsholdsspiller Julie Jensen ud af kampen ved en mandsopdækning.

Hjemmeholdet gik til pausen med et 2-måls forspring, og øgede i løbet af 2. halvleg til 16-12, idet Nibe de første 14 minutter kun formåede at score en enkelt gang.

Midt i anden halvleg fik Nibe så ommøbleret på spillerne og taktikken, og gæsterne gik fra at være bagud med fire mål til at være foran med tre. Nibe viste med denne ændring en genvundet kampgejst og kunne dermed køre sejren hjem og slog således rivalerne for anden gang på kort tid.

e-max.it: your social media marketing partner