
- Mandag, 8. april 2019
Søndag den 31. marts afholdt Rold Skov MTB deres årlige standerhejsning, og i år med rekordstort fremmøde.
SKØRPING: Alle mødte op i højt humør på denne solbeskinnede forårsdag, og helt klar til at rulle en tur på MTB’en i den smukke Rold Skov.
I klubben er der altid en god og sjov jargon, og de gode røverhistorier er altid en del af cykelturene - og denne søndag ingen undtagelse.
Formand Brian Larsen bød velkommen og fortalte om planer for den nye sæson, som bl.a. byder på flere løb og klubarrangementer.
Rold Skov MTB råder over flere hold for både børn og unge, kvinder og mænd - på alle niveauer - samt en række uddannede trænere
Efter en kort tur i skoven vendte rytterne tilbage til Skørping Idrætscenter, hvor klubben var vært ved varm suppe.
INSERAT:
Et længe ønske om et klubtelt kan nu blive realiseret, idet privatkunderådgiver, Lotte Møller Nielsen, Spar Nord i Støvring, mødte op og overrakte formanden for Rold Skov MTB et sponsorat på 25.000 kr. fra Spar Nord Fonden.
Lotte Møller Nielsen overrækker her formanden, Brian Larsen, pengene fra Spar Nord Fonden.