- Tirsdag, 2. maj 2017
STØVRING: Der hører popcorn til en god film - og film skal ses i biografen.
Kinorevuen i Skørping har derfor besluttet at støtte Rebild Taekwondo Klub med et popcornkort til medlemmerne.
Der er trykt popkornkort til alle medlemmer i taekwondoklubben, og med dette kort i hånden kan medlemmerne få gratis popcorn til filmen, når de besøger Kinorevuen.
Kinorevuen og Rebild Taekwondo Klub håber, at popcornkortet får flere børn og voksne fra klubben til at lægge vejen forbi biografen.