
- tirsdag, 12. september 2023
STØVRING: Det spørgsmål vil forhenværende sygehuspræst Ruth Ø. Poulsen fortælle om i sit foredrag på STUBhuset på tirsdag den 19. september for medlemmer af Støvring Seniorer.
Ruth har, indtil hun gik på pension, været præst på Aalborg Universitetshospital i 20 år. I dette foredrag har man mulighed for at få indblik i hendes hverdag, hvor man arbejder med både patienter og pårørende, når livet kan gøre ondt.
Et arbejde der er tæt på sorg, lidelse og død. Men også et arbejde med masser af liv, livsvilje, kærlighed og glæde.
- Mange spørger, hvordan jeg kan holde til al den smerte og død hver dag. Men for mig giver det mere, end det tager. Jeg bliver næret helt vildt af at blive inviteret ind i menneskelivet der, hvor det er allermest levende, siger Ruth Ø. Poulsen.
/LP