14 ud af 24 instruktører og hjælpere har været samlet for at få de sidste detaljer på plads inden sæsonstart. Der var højt humør og instruktørerne delte erfaringer og lagde planer for holdenes aktiviteter i den første måned. 

 

BLENSTRUP: Blenstrup Gymnastik Forening er klar med 11 hold i den kommende sæson, og i år er det med erfarne instruktører på alle hold. Med seks hold for børn og unge og fem hold for voksne er der tilbud til alle. 

Nye tiltag fortsætter

Aktiviteter, der tidligere er introduceret, f.eks. éthjulet cykling og Seje Unge fortsætter i denne sæson med unge engagerede instruktører. Konceptet for Seje Unge er at opdele sæsonen i moduler og inddrage deltagerne i at vælge, hvilke aktiviteter der skal indgå, hvorefter der inviteres gæsteinstruktører samt lånes udstyr, forklarer Pia Elberg, bestyrelsesmedlem i Blenstrup Gymnastik Forening, BGF. 

Konceptet for Seje Unge inspirerede andre instruktører til at starte Seje Damer op i foråret, hvor kvinder i alle aldre mødes om forskellige aktiviteter, lige fra gåture over fællessang til styrketræning. Det blev en stor succes, så det hold supplerer fremover de velkendte motionshold for voksne.  

Bestyrelsen sørgede også for, at alle instruktører blev tilbudt relevante kurser, inden der blev sluttet af med fællesspisning. / JS

 

 

e-max.it: your social media marketing partner