
- tirsdag, 8. august 2023
Aarestrup Idrætsforening og Aktiv Ferie i Rebild Kommune har holdt ridelejr for 14 fantastiske ridepiger mellem 9 og 13 år.
Af Annika Maria Hansen, Aarestrup Gymnastik og Idrætsforening
AARESTRUP: Ridelejren blev en succes - takket være opbakningen. Beundringsværdigt, at børn melder sig til fra hele kommunen, uden at kende andre - de syv låne/egne heste og søde hjælpere Bibi, Lise, Naja, Anna og rideinstruktør Annika Maria Hansen
I løbet af ridelejren fik børnene prøvet ringridning, at ride uden sadel på agility banen, kæpheste-ridning, skønne skovture på 3,5 km, æblespise kamp mod en hest - der var stort heppekor til pigerne der dystede og hesten Hannibal, derudover blev der striglet og flettet samt pyntet med flotte blomster, de selv fandt.
Der var også tid til hygge med kongespil, limbo, ballondans mm.
Selvfølgelig var det også rigtige hestepiger, der skulle sove i hestestalden, hele natten i en stor hesteboks.
Der blev også tid til, at alle legede hest og kom i hestetraileren og vi fik besøgt naboen, som havde gedekid og kalve, der fik en dejlig kæletur.
Alle lejrdeltagerne fik overrakt en roset samt en bog “Forstå din ridehest”.