Til 4 personer

• 200 gr. nudler, gerne æggenudler 

• Olie 

• 1 tsk. tørrede chiliflager 

• Lidt reven ingefær 

• 3-4 fed hvidløg, hakket 

• 1 broccolistok i tynde skiver

• 2 porrer i tynde skiver 

• 1 lille squash i skiver, halverede 

• 1 spsk. teriyakisauce 

• ½ tsk. sukker 

• Salt 

• 1 spsk. chilisauce 

• Purløg 

 

Kog nudler efter pakkens anvisning. 

Varm olie op og rist chiliflager, ingefær og hvidløg forsigtigt, uden at noget får farve.

Tilsæt grønsager og fortsæt stegning ved høj varme 2 min. De skal være let gyldne og stadig sprøde. 

Vend nudlerne i sammen med teriyaki, chilisauce, sukker og salt. 

Nu hældes æggene på panden og de vendes, som når du laver røræg. 

 

Se, så er ferien ved at være slut for de fleste, også for avisen her, men derfor skal der jo alligevel være noget for ganen – ja, også for øjnene! Jeg håber, I synes, denne ret tiltaler jer. Som bekendt spiser man med øjnene. Og pas nu på:
Maven kan så nemt få nok før øjnene. Jeg laver altid – og med vilje – en portion, der ikke er for stor, for det mætter meget, selv om det er en kødfri ret! Æg og nudler hjælper godt på at ødelægge den bedste appetit, for de fylder godt.

Det var så en kødløs ret, og dem skal der sandelig også være nogle af. I det hele taget må I vist give mig ret i, at denne sommer – i hvert fald juli måned – har kaldt på lidt mere solide retter, og ikke ligefrem sommermad. Og så har man det at glæde sig til!

Der er også vejr til at læse nogle af de gode bøger, der vælter ud på bogmarkedet lige nu. Og bibliotekerne har rigtig mange af de nye bøger og de, der er 2-3 år gamle og mere. Benyt jer endelig af det, folkens!

e-max.it: your social media marketing partner