Seniorernes udflugt blev en fin aftentur med 55 medlemmer. Formanden Niels Aage Fladkjær bød velkommen og gav så ordet til godsejer Erik Hjort og Sønnen Jakob. Der blev fortalt om Klarupgård og Tustrup, om driften og kyllingeproduktionen og alle de restriktioner, der er med en kyllingeproduktion. Meget få kyllinger bliver kasseret undervejs i processen, som foregår to steder, nemlig i Tustrup og Terndrup.                                                                

Derefter så deltagerne maskinparken – alt var i top: 10 Traktorer, hvoraf den ene havde 700 hk og gik med en ti-furet plov, to store mejetærskere, kornvogn til 450 tønder og en lastbil. Alt kornet blev fragtet til Tustrup, hvor man er ved at bygge en hal til mange tusind tønder korn. Der var orden overalt: – Vi rydder ikke op, vi holder orden, lød det fra ejerne. Så ved vi hvor tingene er, og så skal vi ikke ud at lede efter tingene. Da der ikke var flere spørgsmål, blev der serveret kaffe fra Rebildhus i gildesalen – et meget fint kaffebord, ifølge formanden. 

Under kaffen var der ro over feltet, og alle kunne høre, og så blev der stillet flere spørgsmål til Erik og Jakob.

Ny formand til foreningen 

Formandens oplyste hans helbred var ikke så godt som det kunne være; det kom pludseligt, og  han har derfor besluttet at stoppe 1. august. Den nye formand bliver Roland Vestergård. 

Godset tæller 10 stærke traktorer, hvoraf én med 700 hk trækker en ti-furet plov.

e-max.it: your social media marketing partner