- Onsdag, 21. juni 2023
Lis Niss kan den 20. juni fejre 40 års jubilæum i Meny, Støvring.
Lis startede i 1983 hos Hans Christensen i den daværende Støvring Lavpris, som sidenhen blev til Favør, SuperBest og nu Meny. Hun har således være med i den kolossale udvikling med tilbygninger, udvidelser og flytning til de nuværende lokaler i Støvring.
I perioden har der samtidig været betydelige ændringer i både koncepter og teknologi, og Lis har positivt taget de nye udfordringer og ansvaret i butik og administration til sig.
Købmand Henrik Sørensen, Meny i Støvring:
- Jeg håber rigtig mange vil komme forbi Meny og give Lis et stor og velfortjent tillykke. Hun er en fantastisk god, ansvarsfuld og stabil medarbejder, som ikke er bange for at give en hjælpende hånd.

