Af dagplejen i Suldrup med de bedste sommerhilsner

 

SULDRUP: Hvert år i dagplejen holder vi en sommerfest sammen, hvor alle dagplejere og dagpleje børn deltager. Det har været en tradition at det foregik ved Juelstrup sø, men sidste år holdte vi sommerfesten i Hyldal, ved vores kollega Lisbeth og sikke en skøn dag. Under coronaen havde vi legestue hos Lisbeth og det sted er blevet en tryghed for mange børn og velkendt.

Vi planlagde, at sommerfesten i år skulle være den 2. juni med forældrekaffe om eftermiddagen i haven. Vi har snakket meget om dagen og forberedt den længe.

Børnene glædede sig, for Lisbeth sætter telt op til alle grupper børn, til når de skal sove til middag, det er en spændende og anderledes dag. Man havde hver især lavet mad og medbragt til dagen og her var børnene været med til at lave maden eller se og dufte den.

Vejrudsigten meldte godt vejr og nu var det endelig fredag den 2. juni. Børnene skulle afleveres i Hyldal og de løb ind i haven og legede med det samme, stemningen var god og børnene legede så godt.

Vi spiste alle sammen formiddags mad sammen og appetitten var god og børnene havde næsten ikke tid til at synge vores “tak for mad”-sang, fordi de legede så godt sammen i haven. Formiddagen løb hurtigt af sted, med leg på kryds og tværs.

Til middag kunne børnene smage en masse forskellig mad, noget af det var de selv en del af og kunne fortælle, imens andet nød de bare at smage på. Børnene får smagt rigtig meget mad og er meget mad modige sådan en dag.

Efter maden kunne det ikke gå hurtigt nok at gøre klar til at skulle sove i teltet med vennerne. Man kunne høre børnene grine og snakke rundt i teltene.

Børnenes forældre kom om eftermiddagen til forældrekaffe, hvor de kunne sidde og nyde kage i det fantastiske vejr, og vi som dagplejere kunne glæde os over hvilken fantastisk dag, vi havde haft sammen med børnene og deres forældre efterfølgende.

e-max.it: your social media marketing partner