I efteråret 2022 arbejdede minispejderne (2-3.klasse). Der blev blandt andet bygget 22 flagermus-kasser, som det var meningen skulle opsætte i en tom ammunitionsbunker i Rold Skov.

Ved et tjek af bunkeren op til det planlagte besøg kunne konstateres, at der allerede var begyndt at indfinde sig flagermus til vinterovernatning. Der var således ikke tvivl om, at flagermusene skulle have helt fred, og at de fine flagermus-kasser måtte vente til senere med at blive opsat.

Tiden var nu kommet til, at kasserne skulle opsættes, og minispejderne besluttede sig for, at kombinere dette med en overnatning i en spejderhytte i Rold Skov.

Flagermusekasserne skulle opsættes i Naturskolens bunker nr. 14 – normalt også kaldet for batcave, men inden man kunne begynde at bore i bunkerens tykke vægge så var der andre praktiske opgaver. Forpladsen blev fejet, og der blev gjort pænt i indgangspartiet og inde i bunkeren. Her efter startede boremaskinen sit hårde arbejde med at lave huller, så flagermuskasserne kunne skrues op.  Opsætningen skete under venlig og kompetent vejledning af kommunens naturvejleder Søren Risborg.

Gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen fortæller: – Det har været spændende at arbejde med flagermus. Søren Risborg har virkelig fået spejderne engageret rigtig meget i arbejdet med disse lidt specielle dyr. Nu kommer vi fremover til at følge med i, hvordan det går med at få flagermus i bunkeren, og det vil blive helt specielt, hvis der kommer flagermus i en af de kasser, der har nogle af spejdernes navne skrevet på sig.

Arbejdet ved flagermus-bunkeren blev afsluttet med fælles frokost, hvor hotdog blev tilberedt over bål.

Spejderne gik fra hytten frem og tilbage til flagermus-bunkeren, så undervejs blev der også set på naturen, og snakket om det man lige kom forbi.

Resten af eftermiddagen og aftenen blev brugt på gåture i skoven, en masser af spil i spejderhytten, glæden ved at rulle sig i blade i skovbunden, og mange andre aktiviteter, der hører en spejdertur til.

Det var nogle trætte spejdere, der gik lidt tidligt i seng, og inden de første faldt i søvn nåede de lige, at høre lidt højtlæsning om spejderpatruljen Natuglen.

Næste formiddag blev spejderne hentet af deres forældre, der helt sikkert har hørt noget om flagermus på vejen hjem til Støvring.

Der blev også undervist om flagermus af Søren.

Der kæmpes over det hele, mens bøgen så småt er ved at springe ud.

Et væltet træ fik lige en rodbehandling af spejderne.

Der blev også sat mejsekasser op omkring bunkeren.

e-max.it: your social media marketing partner