STØVRING: Støvring Nord og Syd kommunale dagplejere afholdt Dagplejens dag onsdag den 10. maj i Stubhuset. 

Dagplejens dag er en landsdækkende begivenhed, der afholdes hvert år den anden onsdag i maj. På dagen viser dagplejen, at den findes som et godt pædagogisk tilbud til de 0-3 årige. 

På dagplejedagen deltog godt 66 børn og 17 voksne, samt børn og personale fra gæstehuset og dagplejernes pædagog. Derudover var Støvring Nords og Syds dagtilbudsleder også forbi på et besøg.

Der var fokus på musik, grovmotorisk udvikling og at skabe sociale relationer på tværs af grupperne.

Dagen startede i Stubhuset i Støvring tidligt om morgenen, hvor børn og dagplejere mødte ind. Her var der opstillet motorikbaner, hvor børnene kunne øve grovmotorik og   balance. Den helt store attraktion var en oppustet rutchebane. Bolde og scootere blev fundet frem, der blev tumlet, hoppet og danset.

Senere var der formiddagsmad, som var lækre boller.

Christian og Lise fra Rebild Kulturskole kiggede forbi og underholdt med sang og musik.

Efter flere fysiske udfoldelser var det tid til madpakkespisning og derefter en lille lur.

Senere dukkede forældrene op til kaffe, og så var det tid til at vinke farvel til nogle glade, men trætte dagplejebørn. 

Rutchebanen fremkaldte stor smil.

Der var fokus på musik, så Christian og Lise fra Rebild kulturskole kiggede forbi.

e-max.it: your social media marketing partner