- Tirsdag, 16. maj 2023
TERNDRUP: Terndrup Borgerforening havde inviteret foreningens medlemmer på besøg hos Per og Marie Fenger, Lille Hedegaard Pyramiden ved Terndrup, og det var der 77 medlemmer, som benytte sig af. Der blev vist rundt i huset, hvor Maria og Per fortalte om hvad deres tanker var og er med huset.
Huset måler 18x18 m i grundplan og stiger 3 meter; næste etage er 12x12 meter og sidste etage er så 9x9 meter. Der er en terrasse til alle sider, og én på toppen, så der er gode muligheder for at finde læ.
Til byggeriet er der brugt 70 tons stål og alt træ beklædning har de selv savet op. Alt træ kommer fra deres egen skov, dog suppleret med træ fra naboskoven og Ravnborg skoven.
Besøget sluttede med, at der blev serveret pølser og brød i aftensolen ved pyramiden. Alle hyggede sig og nød udsigten, fortæller Ivan Johansen, Terndrup Borgerforening.


