Igen i år afholdt Skørping Skakklub den sidste af sæsonens Grand Prix-turneringer i Nordjyllands Hovedkreds.

 

SKØRPING: Turneringen havde optimale spillebetingelser, da Skørping Skakklub er så heldige, at måtte låne lokaler hos Støvring firmaet Eurotechnic. Her benytter man deres kantine, hvilket man også har måttet gøre ved vinterens tre hjemmekampe i 2. division i skak.

Turneringen blev vundet af Jørgen Jørgensen, Nørresundby Skakklub, med 6½ point af 7 mulige. På andenpladsen, fra samme klub, fulgte Jens Jørgen Christiansen med 5½ point.

I gruppe 2 blev det en Skørping mand, Brian Sørensen, der løb med førstepladsen ligeledes med 6½ point af syv mulige. På 2. pladsen Jarl Mølgaard, Nørresundby Skakklub med 5½ point.

De samlede vindere efter 7 turneringer blev i:

Mesterklassen Jørgen Jørgensen, Nørresundby Skakklub med 23½ point.

1. klasse blev det Ture Jungberg, Aalborg Skakforening, med 20½ point.

2. klasse blev det Brian Sørensen, Skørping Skakklub, med 18,5 point

3. klasse vandt Pia Nielsen med, Nørresundby Skakklub, med 19,5 point

Samme lørdag den 25. marts blev der afholdt Junior Grand prix i Aars, og her havde Skørping Skakklub en nystartet spiller i klubben med. Espen Carlsen gjorde det så godt, at han vandt førstepræmien i begynderklassen. To andre helt unge spillere, Maja Larsen og Casper Christensen, klarede sig også godt, men sluttede dog uden for præmierækken.

Fra turneringen i Aars får Casper Carlsen overrakt sin førstepræmie.

e-max.it: your social media marketing partner