- Mandag, 3. april 2023
Arbejdsgrupper søger frivillige!
Af Jacob Søndergaard, lokaljournalist
SULDRUP: For en halv snes år siden blev grunden til en række lokale kunstværker lagt, da den daværende byfornyelseskomite fra omkring 2013 lagde kræfter i at få opsat forskellige kunstværker. Det resulterede dengang og senere i, at der blev opsat kunst ved Suldrup Skole, i »krydset« ved Veggerbyvej / Hjedsbækvej og ved Ældrecentret Himmerlandshave.
Nu vil vi igen gerne styrke de bynære oplevelser, og vi arbejder på en række forskellige områder, som senest blev præsenteret på et borgermøde for nylig, fortæller Rie Bendixen, der selv er tovholder på flere arbejdsgrupper, men meget gerne ser flere involvere sig: – Blot man vil gå ind i en enkelt, måske mindre opgave, så kan indsatsen begrænses for den enkelte, men samlet får vi alle borgere i Suldrup noget ud af det, forklarer Rie Bendixen, og hun nævner nog,e at de initiativer, der er i gang: Trafikale forbedringer på Hjedsbækvej, samlingspunkt på skolens område for de unge, Forbedring af Jættestueområdet, en hundelegeplads og på sigt noget bedre sammenhængskraft mellem Haverslev og Suldrup.


