- Tirsdag, 21. marts 2023
Tirsdag den 14. marts 2023 var der opstartsmøde/udvalgsmøde, hvor der var lagt op til ændringer i udvalget.
På udvalgets vegne: Alex Bak Kristensen
SULDRUP: Poul Erik tog ordet og bød velkommen til forsamlingen og berettede om året, der var gået, og om ønsker for den nye sæson, hvor han håber på stadig stor velvilje fra medlemmerne.
Der er blevet sammensat tre hold til Limfjordsturneringen.
Herefter en kort orientering om regnskabet ved Alex, da kassereren Arne var fraværende. Regnskabet viste en rimelig økonomi. Der var ønske om, at regnskabet blev fremlagt skriftligt.
Ændringer i udvalget
Poul Erik ønskede at fratræde som formand. Nyt medlem, Preben Schou Hansen, var villig til at overtage formandsposten, så udvalget ser nu således ud: Formand Preben Schou Hansen, kasserer Arne Christiansen og næstformænd Poul Erik og Alex - begge med efternavnet Bak Kristensen.
Efter det formelle, var kaffe og ostemad klar, og efter en times sludren gik alle hjem fra en god eftermiddag.


