- Tirsdag, 21. marts 2023
REBILD: Rebild Kommune har igangsat en proces, hvor man vil gøre en indsats for at knytte kommunens borgere tættere til foreningslivet.
– Det sker ved, at Rebild Kommunes sekretariat for Kultur og Fritid, fire gange i år rykker ud til fire byer uden for Støvring, forklarer idrætskonsulent Mads Rasmussen fra Rebild Kommune.
– Vi vil gerne gøre en indsats for at øge kontakten mellem foreningerne i kommunen og kommunens borgere, for på den måde at gøre endnu flere opmærksomme på de tilbud, foreningerne står for, og gerne også for at få flere til at gå aktivt ind i foreningslivet og være med i aktiviteter, ledelse mv., siger Mads Rasmussen
Torsdag i næste uge holder Rebild Kommunes Kultur- og Fritids sekretariat således »Åbent Kontor« i Terndrup, og senere på året besøges på samme måde Øster Hornum, Nørager og Skørping.


