- men kun få har set den (eller er blevet bidt af den)

Det er nok de færreste, der ikke har kendskab til muldvarpen. På mange græsmarker eller på plænen hjemme ved huset, der dukker de karakteristiske muldvarpeskud op, der viser, at muldvarpen lever her.

Muldvarpen kan findes over det meste af Danmark, men der er dog fortsat en del af det sydvestlige Thy, hvor den ikke findes. Det er dog nok kun et spørgsmål om tid for fra 1860 til 1988 har muldvarpen spredt sig fra Fjerritslev til tæt på Hanstholm og Thisted.

Den mangler også blandt andet fortsat på øer som Bornholm, Samsø, Mors og Læsø.

Det er muldvarpeskuddene, der oftest afslører, at en muldvarp er i området. Jordskuddene er den overskudsjord, der fremkommer, når gangene bliver gravet.

Ved gravningen løsnes jorden med den ene gravepote (forpoten), mens muldvarpen bruger det andet forben og bagben til at holde sig fast i gangen. 

Den frigravede jord føres med for- og bagben bagud i gangen. Når en passende portion jord  er gravet fri, drejer muldvarpen sig rundt, og skubber jorden yderligere bagud.

Til sidst skubber dyret med det ene forben den overskydende jord opad til et muldskud.

Et gangsystem for en muldvarp kan bestå af op mod 200 meter gang, og dække et areal på op mod 1000 kvm.

Det er imponerende, når muldvarpen selv kun har en kropslængde på cirka 15 cm, og ikke vejer mere end 75-100 gram.

Gangene fungerer også som fangstområde for muldvarpen, hvor den æder de regnorm, biller og larver, der kommer ned i gangen.

Har man prøvet at stå med en muldvarp i hånden, så kan man mærke at pelsen er meget blød.

Pelsen har den specielle udformning, at hårene sidder vinkelret ud fra huden. Det bevirker, at muldvarpen både kan bevæge sig forlæns og baglæns i gangene, uden at hårene yder modstand i gangen.

Da der er mørk nede i gangene, så har når byttet skal fanges, så lokaliseres det først på kort afstand med lugtesansen, men følesansens bruges, når byttet skal gribes.

I perioder, hvor muldvarpen fanger flere regnorme, end den lige kan spise, så bider den forenden af regnormene, så de ikke kan flygte.

Ormene samles så som lager af frisk levende føde. Der er registreret op mod op mod 500 regnorm (knap 1 kg), der er samlet i sådan et spisekammer. Muldvarpen æder hvert døgn det som svarer til halvdelen af sin egen vægt.

Muldvarp er bytte for mange andre dyr. Fugle som fiskehejre, musvåge og ugler tage gerne muldvarpe, ligesom ræv, grævling og brud gerne gør det samme.

Katte og hunde kan også tage muldvarpe, og vil man tage muldvarpen fra katten eller hunden, så skal man passe på. En muldvarp har 44 sylespidse tænder, som den godt kan bruge til at forsvarer sig med.

Det har jeg faktisk et lille mærke på den ene hånd som et varigt bevis på, da jeg ville redde en blød muldvarp fra min dejlige brune labrador som 8 årig - hun stolt kom og viste mig hun havde fanget ude på vores mark.

Muldvarpen blev reddet og sat ud i et tilfældig muldvarpeskud ude på marken igen - under stort opsyn af min hund og med en blodig finger.

En aktiv muldvarp nede under græset - set oppe ved varmeværket.

Muldvarp med store flotte gravefødder.