SOLBJERG: I Solbjerg, der er en del af Rebild Øst Klyngen, arbejder man i Solbjerg Borgerforening på at etablere en aktivitetsplads ved spejderhuset.

– Området er fantastisk, da det er en del af den tidligere sportsplads, hvor først og fremmest Lille Vildmose Spejderne med afdelinger i Kongerslev og i Solbjerg har hjemme, fortæller Søs Rosengren, formand for Solbjerg Borgerforening.

– Vi arbejder på at kunne etablere aktivitetspladsen på det lille område nærmest ved Wiffersholmsvej, fortæller Søs Rosengren og oplyser samtidig, at der efter planen skal være gynger, en tovbane og et lege- / klatrehus på området.

– Der skal rigtig mange penge til projektet, som er budgetteret til 300.000 kr. Vi har allerede en del penge til projektet, men håber her i foråret på positivt svar på nogle fonds-ansøgninger. Hvis det går til held, skal vi gerne have etableret aktivitetsområdet allerede i år, slutter Søs Rosengren.

e-max.it: your social media marketing partner