Aarestrup/Haverslev: Onsdag den 8. marts 2023 var der planlagt kirkehøjskoleforedrag i Aarestrup Forsamlingshus. Dagen før trak både snestorm og meget lave kuldegrader ind over Danmark. Blev foredraget aflyst? Nej da, de omkring 100 tilhørere trodsede de vejrmæssige udfordringer, og kom alle, inklusiv foredragsholder Moritz Schramm samt tilrettelægger Anette Kjær, frem i god behold. Men det var en kold morgen med spejlglatte veje.

Af Anne K. Møller

HAVERSLEV: Moritz Schramm havde klogeligt taget ophold på hotel i Rebild Bakker dagen før, og havde på vejen til Aarestrup lagt mærke til hvor ”dejligt I bor”, og hvor smukt det er at skue bakkerne, som nu var sneklædte.

Moritz Schramm er født og opvokset i Berlin, i ”Vesttyskland”, som er hans hoved-reference, når han fortæller om Tyskland. Han kom til Danmark i 1990’erne.

Moritz Schramm er lektor på Syddansk Universitet, beliggende i Odense. Han er også forfatter og foredragsholder, og har de bedste forudsætninger for at vide noget om det han primært beskæftiger sig med – de dansk-tyske forhold.

Som det forklares i indledningen til foredraget, så: ”Tager Moritz Schramm pulsen på de aktuelle udfordringer i Tyskland, ser på Tysklands udvikling, og trækker linjer tilbage i historien. I Danmark kommer vi ofte til at fejlfortolke Tyskland, hvis vi udelukkende ser på landet med danske briller.

Den politiske kamp i dagens Tyskland, foregår ikke længere mellem de politiske yderfløje, men på midten!

Som i alle andre lande i Europa har det også i Tyskland haft en voldsom påvirkning af tilværelsen, at Rusland for lidt over et år siden grundløst angreb sit naboland Ukraine.

For tyskerne er den en traumatisk oplevelse, fordi man også i 1920’erne måtte slås med fx inflation. For tyskerne er prisstabilitet meget afgørende. Krigen i Ukraine har sat mange nye tanker i gang hos tyskerne. Siden 2. Verdenskrig har man i Tyskland holdt lav profil. Man har forsøgt ikke at involvere sig for meget i andres krige, men Ruslands invasion af Ukraine, har indebåret at Tyskland må genoverveje både sit militære engagement i andres krige, samt tyskernes identitet i en verden anno 2023.

Ifm. 2. Verdenskrig lagde tyskerne hårdt ud mod russerne, og som Moritz Schramm forklarede, så ødelagde tyskerne faktisk Rusland to gange. Både på vejen frem, og på retræten, blev alt brændt ned og ødelagt. 

Så et eller andet sted har tyskerne, frem til nu, haft en særlig tanke på Rusland, og har hellere villet bygge bro end konfrontation.

Og manglen på energi, afhængigheden af russisk gas både til huse og industrien, giver stadig store udfordringer for vort naboland.

Moritz Schramm forklarede også, at Tyskland nok ikke er slet så effektivt, som vi som danskere tror. Fx er man i Tyskland langt bagud med digitalisering, nogle myndigheder bruger stadig fax, ”baby-boomerne” går snart på pension, og der forudses en stor mangel på arbejdskraft.

Det har så på den anden side ført med sig, at både ukrainske flygtninge, og andre fremmede, i dag er velkomne i Tyskland, og Schramm mener, at vi i Europa om nogle år vil åbne vore grænser mere op for legale flygtninge. Interessant var det også at få fortalt, at man i Tyskland kan få tysk pas efter kun 5 år.

Nazitiden og dens følger kan man dårligt komme uden om, når der tales om Tysklands historie. 

Schramm beskrev det bl.a. således, at man i 50’ernes Tyskland havde et klassisk familiesyn – mand/kvinde.

Homoseksualitet var forbudt, og ”voldtægt” i ægteskabet var legalt frem til 1997!

Alle tyskere har formodentlig nogle familiemedlemmer, der var nazister, også i Schramms familie.

Et opgør med fortiden er stadig aktuelt for de fleste tyskere. I en del år efter krigen blev historien fortrængt, og ”Holocaust” er først sent blevet anerkendt fx i tyske skoler.

Tyskerne har måttet og er stadig i gang med at komme frem til ”hvem vil vi gerne være som tyskere”.

En del af de mindesmærker der har reference til grusomhederne under 2. Verdenskrig, er kommet fra græsrodsbevægelser. Fx de mange ”snublesten” af messing der er lagt ned i fortovene, med navne på de jødiske ofre der boede der, samt det mægtige stenmonument midt i Berlin. Tavsheden er brudt, historien er ikke fortrængt, og tyskerne der lever i dag, kan nu se fremad.

Kohl og Angela Merkel blev naturligt nok også rundet. Begge afgørende figurer i Tysklands vej mod fremtiden. Murens fald i 1989 står som noget ganske enestående, at det kunne lade sig gøre uden at der opstod ragnarok. Moritz Schramm henviste også til filmene  Tavshedens labyrint samt  Wansee konferencen, der begge giver vidnesbyrd om tiden under og efter Hitler.

Tyskland har heldigvis nu i mange år været et stabilt samfund, med demokratiske værdier og liberale synspunkter.

Moritz Schramm har bl.a. forfattet bogen Kampen om midten – tysk politik i det 21. århundrede.

De interessante betragtninger om Tyskland, om danskernes syn på nabolandet, gav vist alle tilstedeværende … stof til eftertanke! 

Foredraget sluttede med noget typisk dansk – Jeg ser de bøgelyse øer (L.C. Nielsen).

Sangen blev skrevet i 1901 i anledning af århundredeskiftet og udtrykker en vision og et fremtidshåb for det nye århundrede. Landet og folket er ikke naturgivet, men skabes gennem historien og det fælles folkelige liv.