Venstre Støvring og Omegn har afholdt generalforsamling i Stubhuset, hvor godt 30 medlemmer deltog. 

Formanden omtalte i sin beretning bl.a. sammenlægningen med Venstre Veggerby fra den 1. december 2022. Lokalforeningen dækker nu den tidligere Støvring kommune og er den største Venstre-vælgerforening i Himmerland. 

Efter godkendelse af beretning og regnskab var der valg til bestyrelsen. På forhånd havde Thorkild Bækkelund meldt, at han ønskede at blive afløst efter 10 år i bestyrelsen og 7 år som formand. Derudover ønskede tre bestyrelsesmedlemmer ikke genvalg.

Anita Dålfogt, Støvring, blev uden modkandidat valgt som ny formand. Nyvalgt til bestyrelsen blev Flemming Mikkelsen, Henrik Brink Thomsen, Dorte Møller og Else Marie Kvist. Per Henriksen og Niels Nørøxe blev genvalgt og Mona Jensen og Thomas S. Thomsen henholdsvis første og anden suppleant.

Talere takkede Thorkild Bækkelund for hans arbejde for Venstre, og der blev overrakt blomster og en gavekurv. Anita Dålfogt modtog ligeledes blomster  med ønsket et godt fremtidigt samarbejde.

Thorkild Bækkelund takkede for samarbejdet med sine bestyrelser og byrådsmedlemmer gennem årene.

Borgmester Jesper Greth afsluttede aftenen, hvor det var forsamlingen, der med sine spørgsmål satte dagsordenen.

Venstre Støvring og Omegn er parate til at medvirke til en fortsat udvikling af området og partiet.

e-max.it: your social media marketing partner