I 1973 udgav Kim Larsen albummet ”Værsgo”, som i 2021 blev kåret til det danske bedste album til dato. 50 år senere hylder Gasoline dette med en rammekoncert, hvor de spiller alle de 17 sange.

Af Henrik Larsen - Foto: Britta Fabricius Olesen

STØVRING: Det var præcis det, der skete fredag aften i Stubhuset: 17 Værsgo-sange samt et par ekstra pakket ind i de kærlige, kontante og kompetente hænder og vokaler fra Line Münster-Svendsen (lead vokal), Didde Brodde (trommer), Lisbeth Rysgaard (guitar), Birgitte Bjørn (lead guitar) og Annette Bork (bas), der tilsammen udgør Gasoline, som i en efterhånden lang årrække har givet deres bud på, hvordan Gasolin ville have lydt som kvindeband – eller i hvert fald deres bud på, hvordan Gasolins sange også kan lyde, når de kommer i de rette, kvindelige hænder.

Selv beskrev forsanger Line Münster-Svendsen aftenens koncert som ”en ramme” – rammet ind af Derudaf fra Gasolins Gas 2-album, fordi det var her, Kim Larsen første gang trådte ud af Gasolin og ind som solist; og af Det var Inga, Katinka og.. fra Gas 3, da han vendte tilbage til Gasolin. Under alle omstændigheder blev koncerten cirkelformet med åbningsnummeret Det rager mig en bønne, indledt med et lydspor med Kim Larsen, hvor han fremsagde nogle af sine holdninger og - på nydansk - ”statements”, der beskriver, den kunstner og person, han var: At kulturlivet og det fine ragede ham en bønne. Han var fortaler for vi almindelige mennesker; det handler i bund og grund om, at alle fortjener et godt liv. Cirklen blev sluttet med en reprise af Det rager mig en bønne.

Derimellem blev man så forkælet og underholdt med Gasolines fortolkninger af de 16 øvrige numre fra Værsgo, Kim Larsens første soloudgivelse, som blev så skelsættende for ham og den danske musikscene. 16 numre til dels komponeret af Kim Larsen selv, til dels til Larsens melodier til andres tekster, og til dels hans fortolkninger af andres sange, mest markant Det er i dag et vejr, som vi nu alle synger med på i Kim Larsens version, hvilken i virkeligheden kun er et vers som fløjtevers og en fjernet 1/8-dels punktering i næstsidste takt anderledes fra Poul Schierbecks oprindelige version fra 1938.

Med Gasoline til, i mere end et årti, at fortolke og spille deres egne og oftest temmeligt mere ”rockede” versioner af Gasolins mange, store sange, er det naturligvis oplagt for de fem dygtige kvinder i et jubilæumsår for Værsgo at gå ”all in” med det album som omdrejningspunkt for deres koncerter, og det er helt suverænt tænkt. Vi bliver ikke serveret for Værsgo i rækkefølge fra ende til anden startende med Nanna og afsluttende med sidste skæring Christianshavns Kanal, men i det miks som Gasoline har vurderet gør sig bedst til en koncert suppleret anekdoter og historier om Kim Larsen og Gasolin til at give de enkelte numre yderligere liv. Det gjorde forsanger Line superfint, selv da hun en postgang for tidligt introducerede Er du jol! Mon i stedet for Nanna. Førstnævnte, som Lise beskrev, med en yderst banal tekst, men når Kim Larsen putter den ind i en fin melodi, bliver det til en helt lille pop-perle, som så – i lighed med Gasolines øvrige fortolkninger – får et nyt liv.

Og det er det, Gasoline kan: Tage Kim Larsens (og Gasolins) sange op til et eget og anderledes niveau med, i særdeleshed, en mængde tempo, rock og med  en omgang suveræn ”spade” fra Bjørns hånd tilført. Hun trykker den virkelig af til den helt store guldmedalje. Men når hun så sætter sig ved steel pedal-guitaren, så får Det er i dag et vejr pludselig et strejf af country. Og Kim Larsens version af den gamle folkevise Hubertus - som Franz Beckerlee decideret kaldte for en dårlig sang, hvilket måske var ”dråben”, der fik Kim Larsen til at sige fra - fortolker Gasoline i en herlig shuffle-version. Præcis dét: At Gasoline tør og bevidst vælger at bevæge sig i andre og helt egne retninger end dem, Kim Larsen har anlagt, gør, at deres koncert og performance er så helt i top og fyldt med spilleglæde og en energi, som meget tydeligt og meget hurtigt spredte sig i det udsolgte Stubhus. Det var aldeles fremragende.

Kim Larsen mente ikke selv, han var en kunstner. Gasoline og alle vi andre synes, han var en gigantisk, stor kunstner, så det er helt på plads med denne hyldestagtige koncert til en mand, der med sin musik og sin personlighed i den grad har betydet enormt meget for den danske musikscene. Han lever heldigvis videre - også takket være Gasoline og deres forrygende Gasolin- og Kim Larsen-fortolkninger. Vi andre synes sådan set også, at Gasoline er store kunstnere. Så der behøver måske ikke helt så mange år, før de gæster Stubhuset igen.