- Tirsdag, 28. februar 2023
Kostumer og rekvisitter er på plads, skuespillerne står på spring for at komme på scenen, og musikken spiller – Stubhusrevyen 2023 er ved at være klar!
STØVRING: - Mange ugers intense prøver og forberedelser kulminerer når revyholdet snart byder de første gæster velkommen til Stubhusrevyens 20 års jubi--læums-show som løber af stablen i uge 10. Der er fire forestillinger med første spille dag torsdag den 9. marts. Det er en lukket forestilling kun for sponsorer og andre, som har bidraget med hjælp til revyen. Fredag den 10. marts er vores premiere forestilling, hvor vi åbner op for publikum - og vi glæder os til endnu engang at skulle underholde vore gæster, når vi går på scenen i Stubhuset, siger Conny Blicher.
Lørdag er der som bekendtgjort mulighed for at købe kaffe og kage inden revyen, og det er der allerede mange der har benyttet sig af, nu hvor der er ved at være udsolgt til forestillingen om søndagen, hvor der traditionen tro også kan købes kaffe og kage.
I weekenden mødes hele holdet i Stubhuset, hvor der bliver øvet indtil de allersidste detaljer er på plads, og instruktør Lars Svendsen har sat sine sidste fingeraftryk på alle numrene i dette års revy.
Nogle af de numre man vil kunne se, er hvordan en juleaften kan blive ramt af sparekniven, hvilket ikke alle i familien er helt med på. Man vil også kunne møde statsminister Mette Frederiksen og hendes to nye samarbejdspartnere. Endelig er der også mulighed for at se, hvordan det kan gå, når man møder op i fitnesscenteret for første gang og ikke er helt klar til de udfordringer, det medfører. Det er bare nogle af de numre, holdet har med i årets revy, og som man glæder sig til at vise til publikum.
- Vi glæder os til at byde jer velkommen til et forrygende show siger en glad og spændt revydirektør som kan oplyse at der stadig kan købes billetter, men salget går hurtigt nu, så vil man sikre sig en billet til et godt grin er det med at få købt en billet nu, slutter Conny Blicher.
Billetter kan købes via Ticketmaster og i Stubhuset.

Hvad kan det medføre, når direktionen på TV2 har beslutter ikke at vise julekalenderen med Pyrus. Det kan ses i en af de mange sketches i årets revy.


