Kirkehøjskole 2023 med seks foredrag blev skudt i gang onsdag den 8. februar 2023 i Haverslev. Temaet for foredragene i 2023 er ”sammenhæng”, og for dagens foredragsholder, sundhedsplejerske og forfatter, Lise Andersen, er der en tydelig sammenhæng mellem hendes mange oplevelser og hendes omfattende bogproduktion.

Af Anne K. Møller

HAVERSLEV/AARESTRUP: Også i år startes foredragene i kirkerne (Haverslev og Aarestrup på skift), hvor initiativtager og organist Anette Kjær sørger for, at der skabes en sammenhæng mellem ordene i de valgte sange/salmer.

Således bringes hver deltager videre, og bliver sporet ind på det aktuelle foredrag.

Anette Kjær mente alle tilhørerne var kommet med forår - hun havde hørt lærken lige udenfor kirkedøren.

Stemmer og sind blev varmet op med bl.a. Den signede dag, Spurven sidder stumt bag kvist, I sne står urt og busk i skjul, og så lige et par grønlandske sange - så var sammenhængen og båndet knyttet til Lise Andersens foredrag.

I en udtalelse fra Dansk Forfatterforening fortæller Lise Andersen om sig selv bl.a.:

- Jeg har altid skrevet. Digtsamlinger som Over snegrænsen og Solpletter, bøger for børn og skønlitteratur for voksne, en enkelt fagbog Det lille barn. En bog for flygtninge/indvandrere  Mirzas lys. 

Som sundhedsplejerske har jeg haft mulighed for at arbejde i udlandet. Jeg har været i Yemen, Thailand (flygtningelejr), Uganda (mor/barn klinik) og sidst i Grønland over flere gange. Opholdet under andre himle, andre dufte og skikke, har betydet meget for mit forfatterskab og har været kilde til inspiration. 

F.eks. i børnebøgerne om  Fatima, i Slanger i græsset og i Født under stjernerne. 

Lise Andersen startede med at ”advare” mod at rejse til Grønland … ”Tag ikke derop, for så vil I bare tilbage igen og igen”.

Om sit liv og vejen til at skrive fortalte Lise bl.a.:

- Som barn og ung sagde jeg, at når jeg bliver stor, så vil jeg ud at rejse. Jeg har også altid skrevet meget, fra helt lille af, så sporet jeg ville gå var - at rejse og skrive!

Jeg blev uddannet som sygeplejerske og senere som sundhedsplejerske. Den første stilling i udlandet som sundhedsplejerske var i Yemen, og det føltes som at komme 200 år tilbage i tiden. 

Bl.a. var det svært at få mødrene forklaret, at der var bakterier i det vand, de gav deres børn, og at de derfor måtte koge vandet først. De kunne ikke se disse bakterier, så de var der nok ikke! Det var også en nærmest umulig opgave at prøve at få mødrene til at amme deres børn, det var jo lettere med modermælkserstatning!

Men de var søde mennesker, og et fantastisk land - de har det så tragisk i dag.

Fatima, som hjalp mig som tolk, mødte jeg atter 20 år efter på endnu en tur til Yemen.

I Thailand var jeg i 1980’erne i 3 måneder (katastrofehjælp). Jeg var i en lejr i børneteltet, og selv om der kunne være op til 200 børn samlet, så var der ikke en lyd. De græd ikke engang!

Lise Andersens seneste rejser er gået til Grønland, hvor hun bl.a. har arbejdet på børnehjem m.m., og hun gav en levende beskrivelse også af Grønlands dragende kraft. 

Der er en usandsynlig stilhed i naturen deroppe. Og lugten er helt sin egen. Som om det lugter af is og vand - så frisk og ren. Og så ind imellem krydret med duften fra de vilde blomster, mosser og laver.

De fleste børn har det godt deroppe, og har gode forældre, men man kan stadig vende tilbage til spørgsmålet, om Danmark har svigtet Grønland. Der er sorte pletter i historien.

Lise Andersen sluttede af med at læse lidt op fra sin fortælling fra Grønland om  Elias og Munin.

Elias er en gammel mand, der har en tam ravn. Han får ofte besøg af en dreng, og forklarer ham, at når han engang er død, så vil han sætte nordlys på himlen - ”og så ved du, det er en hilsen fra mig til dig”!

Man behøver ikke at rejse langt væk for at finde dramaer. De findes alle vegne, hvor mennesker mødes og er en stadig grund til undren men også inspiration til nye bøger, sluttede Lise Andersen af med.

Deltagerne blev beriget endnu engang – fantastisk at høre om beretninger om, hvordan et menneskeliv kan forme sig!