- Tirsdag, 14. februar 2023
Kometerne fra Øster Hornum har haft en forrygende sæson - de har masser af medaljer med hjem til værelserne.
Af Rikke Pedersen, ØHI
Ø. HORNUM: I januar fik kometerne intet mindre end to sølvmedaljer i A og B rækken til PS3 i Silkeborg. Vores TeamGym Junior Mix hold blev også jysk-fynske mester den 21. januar, og der blev vundet to sølv og to bronzemedaljer til den individuelle konkurrence til Spring Cup Nord i Randers den 14. januar.
Her i februar var det TeamGym Minipiger, der fik en sølvmedalje til Spire Cup i Sæby.
De flotte placeringer kunne ikke være opnået uden dedikeret gymnaster, trænere og forældreopbakning.
- I ØHI er det vigtigt med gymnastik for alle, også dem med ambitioner, og her er kometerne et hold, mange yngre gymnaster ser op til, udtaler Rikke Pedersen, formand for gymnastikudvalget.
ØHI er ikke som så mange andre landsbyforeninger. Kometerne gør lige det ekstra og skaber stor opmærksomhed omkring gymnastikken i foreningen. At have et hold, der motiverer dem der har ambitioner, samtidig med at der er plads til de helt almindelige hold, styrker i høj grad foreningens omdømme og er med til at holde liv i lokalsamfundet.
I sidste uge var Rikke forbi med en velfortjent flødebolle. Her skulle vi desværre også tage afsked med en inspirerende, kompetent træner, der sætter forenings livet på pause for at værne om privatlivet for en tid.

Junior piger og drenge.

SpringCup Nord Randers.

Mini-micro mix.

Alle til træningen med flødeboller.


