Til 4 personer

•  2 skalotteløg

•  2 fed hvidløg

•  1 spsk. tørret oregano

•  1 tsk. chiliflager

•  1 lille dåse tomatkoncentrat

•  2 dåser flåede tomater

•  1 liter bouillon- (grønsags- eller hønse)

•  1 spsk. balsamicoeddike

•  Salt og peber

•  Evt. lidt sukker

Kødboller:

•  300 gr. oksefars

•  1 spsk. tørret oregano

•  1 æg

•  4 spsk. rasp

•  Salt og peber

 

Lad de hakkede løg simre i olie 2 min. Tilsæt koncentrat, chiliflager og oregano. Efter 2 min. – med omrøring! – tilsættes tomater i dåse, bouillon og balsamicoeddike. Lad det simre ½ time.

Kog broccolien 2 min. og lad stå.

Rør alt sammen til bollerne, form dem og kog dem 6-8 min.

Pynt: Karse eller andre spirer. Stilke af broccoli eller andet grønt.

 

Så er tiden kommet til en suppe. I det hele taget kommer den tid ret ofte hos os. Vi elsker suppe af enhver slags, det er som regel let at lave, og det er en god måde at bruge grønsagsrester på.

En amerikansk kvindelig skuespiller, som jeg ikke husker navnet på, sagde engang flg.:

”En god suppe minder meget om en familie. Alle ingredienser styrker hinanden, hver med sine egne karakteristiske kendetegn, og den behøver simretid for at nå fuld smag.”

Så har I fået lidt at tænke over. Jeg mener, det er en ganske god måde at beskrive en suppe på. 

Som fyld i denne suppe har jeg valgt oksekødboller, fordi det smager dejligt, og der var lige sådan en lille portion fars i fryseren. Men fyldet kan varieres rigtig meget, alt fra grønt til kød- og fiskerester kan bruges. 

Jeg skrev før, at vi ofte får suppe, og derfor vil der nok også komme flere af slagsen her på siden.

For øvrigt kommer der også snart et par ønsker fra læsere. Dog er der et ønske, der bliver svært at opfylde: Kalkun på amerikansk vis til Thanksgiving. Det tror jeg bliver streget……… meeeen der er jo længe til Thanksgiving!!

e-max.it: your social media marketing partner