VEGGERBY: I en mørk tid er det godt med nogle lyspunkter at mødes om og glæde sig til.

I Veggerby Kirke inviterer man derfor til tidlig fastelavn søndag den 29. marts for alle familier, der har lyst til at være med. Her skal der, som traditionen byder, slås katten af tønden, og man håber at børnene kommer udklædte og er klar til at banke løs på tønden. 

Der bliver også mulighed for at lave et fastelavnsris, der kan pynte hjemme i stuen de kommende uger op til fastelavn. Der serveres kaffe, kakao, juice og små børnevenlige fastelavnsboller til alle - og det hele afsluttes med en kort andagt i kirken med sang, lystænding og en fortælling. Ønsket er at skabe rum for, at familier i området kan mødes på tværs af alder, så man kan opleve et hyggeligt lokalt fællesskab. For at deltage kræver det tilmelding. Dette kan man læse mere om på kirkernes hjemmeside. 

e-max.it: your social media marketing partner