STØVRING: På Støvring Friplejehjems borgermøde den 2. november blev der arbejdet med at oprette en støtteforening påbegyndt. Der er nu ca. 40 indmeldte i støtteforeningen, som har etableret en arbejdsgruppe/bestyrelse.

Der afholdes generalforsamling den 1. februar i  Business Park Nord i Støvring, hvor bestyrelsen skal bekræftes og vedtægterne tilpasses Støvring Friplejehjem. 

Formålet med støtteforeningen er at bakke op om - og støtte Støvring Friplejehjem samt arrangere kulturelle og sociale aktiviteter til gavn og glæde for kommende beboerne på hjemmet. Når Støvring Friplejehjem en gang står klar, vil der være et behov for frivillige. Dette arbejde vil også være en af opgaverne for Støtteforeningens medlemmer. 

Arbejdet med at etablere Støvring Friplejehjem afventer godkendelse af lokalplanen for området ved Buderupholm samt en byggetilladelse. Indflytning forventes at kunne foregå i efteråret 2024.

Der var stor interesse for Støvring Friplejehjem ved mødet i november 2022.

e-max.it: your social media marketing partner