STØVRING: Siden Kom og syng med startede op i august 2022 har det været en succes. Hver gang med et fremmøde på mellem 40 og 50 sangglade voksne der nyder at mødes omkring flygelet og højskolesangbogen.

Sangtimerne indledes med et lille tema af ord og sange og derefter er der frit sangvalg, og man må sige, at hele højskolesangbogen ”bliver endevendt”.

Midtvejs i arrangementerne bliver der selvfølgelig også tid til en kop kaffe, lidt mundgodt og mangen en hyggelig sludder. Menighedsrådet er hver gang vært ved kaffen, så alle disse  arrangementer er gratis.

Kom og syng med har i efteråret været afholdt på onsdag i ulige uger fra kl. 14.00-16.00 i Sognegården i Støvring. 

Desværre har Sognegården lokalemangel på onsdage så Kom og syng med  holder flyttedag til tirsdage. Sted, tidpunkt og form forbliver den samme, og første gang bliver tirsdag den 3. januar 2023, hvor de kendte og glade nytårs- og vintersange skal synges.

Håber stadig mange har tid, lyst og mulighed for at komme.

Kom og syng med fortsætter indtil udgangen af april, hvor der afsluttes og holdes sommerpause indtil slutningen af august måned, hvor en ny sæson starter op.

Godt 40 sangeglade personer har hver gang deltaget i sang-eftermiddage.

e-max.it: your social media marketing partner