- Onsdag, 19. oktober 2022
Gymnasieelever styrede debatten og spurgte ind til økonomi og udlændingepolitik.
STØVRING: De 500 elever på Støvring Gymnasium var på plads, da 13 kandidater til det forestående folketingsvalg, i sidste uge sad ansigt til ansigt med eleverne, og debatten var livlig.
I panelet var kandidaterne Marie Bjerre (Venstre), Flemming Møller Mortensen, (Socialdemokratiet), Mikkel Højsleth (Konservative), Janne Toft (Enhedslisten), c (Liberal Alliance), Mikkel Høj Bagger Larsson (Alternativet), Kim Edberg (Nye Borgerlige), Esra Ocak (Frie Grønne), Peter Scheining (Kristendemokraterne), Theresa Berg Andersen (Socialistisk Folkeparti), Kristian Klarskov (Moderaterne), Julius Bjørn Honore (Radikale Venstre) og Nana Harring (Dansk Folkeparti).
Debatten blev for overskuelighedens skyld opdelt, så de seks førstnævnte fremlagde og debatterede økonomisk politik, mens de syv sidstnævnte fremlagde og debatterede udlændingepolitik.
Som afslutning på debatten fik elever mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne, og her spurgte Majbritt fra 3.X ønskede at vide om SU skal sænkes, hæves eller helt fjernes:
– Mikkel Højsleth (Kons.): SU er i dag ret og rimelig.
– Janne Toft (EL): Ifølge Enhedslistens Unge-udspil skal SU sættes op.
– Bo Ritterbusch (LA): SU niveauet er OK, men kan i højere grad ændres til lån.
– Mikkel Høj Bagger Larsson (Alt.): Der skal indføres en flex-ordning, der tilgodeser både studiet og tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Rumle, 1.L spurgte Nana Harring (DF) om, hvorvidt udlændinge kan udgøre en trussel for den danske kultur, men dit eneste argument er, at du har set kulturen i et privat hjem hos en udlænding i Danmark. – Vi det så sige, at når jeg sidder hos mig selv og ser TV på mit japansk producerede TV og en japansk udsendelse; er jeg så en trussel overfor det danske samfund?
– Nana Harring (DF): Nej, det er du ikke, men jo flere udlændinge, der kommer til Danmark, des flere udfordringer og trusler for de danske værdier, vil vi se.
– Kim Edberg (NB): Vi skal tage imod udlændinge, men vi skal åbne øjnene for, at der ER udfordringer, og kan de ikke indfinde sig under danske forhold, må de rejse hjem.
/ JS

Alma og Amalie

Majbritt, 3.X.

Rumle, 1.L

Panelet var udstyret med grønne og røde markeringer, som den enkelte kandidat kunne vifte med under mødet og derved (passivt) tilkendegive modstand mod eller støtte til de andre kandidater.


