Historien om et sogn er knyttet tæt sammen med historien om sognets præster. Også i Øster Hornum Sogn har skiftende præster virket og påvirket – og givet en del af byens historie. Historien om pastor Westeds klokke er netop aktuel nu, fordi klokken er ”kommet hjem” til Øster Hornum.

Skrevet af Karsten Hansen

Ø. HORNUM: Christian Frederik Wested blev kaldet til Øster Hornum i 1897 fra en stilling som kapellan i Skelund. Hans far var købmand i Øster Hurup. Wested kom til et vanskeligt vilkår i Øster Hornum, idet sognets forrige præst Niels Peter Andersen Gade netop var blevet dømt fra kjole og krave, grundet uterlighed, og stod for at afsone en dom på to år i Vridsløselille Statsfængsel.

Andersen Gades hustru Dorothea (født Wøldike) boede stadig i Øster Hornum Præstegård med parrets syv børn. Hun havde ikke gode kår, for mandens indtægt var væk, og unge pastor Wested burde jo overtage embedsboligen. Man enedes om en ordning, hvor Wested lejede et værelse og fik kosten i præstegården, mens han påbegyndte det store arbejde, det må have været at få det kuldsejlede sogn til at genopstå. 

Det var kendt i byen, at pastor Gade havde haft et voldsomt forbrug af alkohol, penge og kvinder, og en del af sognets beboere havde valgt at løse sognebånd til pastor Koed i Skørping. Det var særligt den missionske del af sognebørnene, som fravalgte pastor Gade. I Skørping var der netop bygget missionshus samtidig med at tankerne om missionshus i Molbjerg tog form. Der har formodentlig været ret tæt kontakt mellem de to missionske grupper. 

I Øster Hornum var der var dog stadig stor sympati for Dorothea Gade. Hun havde haft sin opvækst i præstegården som datter af pastor Wøldike, og selv om det var usædvanligt, bifaldt de fleste den ansøgning om skilsmisse, som hun fremsatte få dage efter pastor Gades anholdelse. Hendes ægteskabelige og økonomiske problemer ses blandt andet i, at hendes far kort før sin død i 1887 gjorde alt hvad han kunne for at arven efter ham på 9.000 kroner, ikke skulle falde i Andersen Gades hænder, men kun tilgå Dorothea. Det lykkedes ikke. En gift kvinde måtte følge sin mand, og Dorotheas arv blev formøblet så grundigt, at hun til sidst skyldte penge til alle sider og blandt andet måtte pantsætte præstegårdens møbler for at klare skærene.

Christian Wested havde en kæreste, Else Marie Jensen, som boede hos sine forældre i Sejlflod, mens hun drømte om bryllup med Christian Wested. De kunne bare ikke blive gift, før de havde noget at leve af og et sted at bo – og den unge sognepræsts lejede værelse i Øster Hornum Præstegård var ikke nok. Først da Wested blev ordineret til Øster Hornum 1. august 1898, kunne der planlægges bryllup til 16. september i Sejlflod kirke. 

Det har været urolige uger i præstegården i tiden omkring brylluppet, blandt andet med Dorotheas auktion over møbler og andet indbo. Der skulle skaffes penge, før Dorothea og børnene kunne flytte til Kolding, hvor hun havde lejet sig ind. Christian og Else Maries bryllup 16. september 1898 blev en fin fest. En af bryllupsgaverne til det unge præstepar var et vægur, som blev givet af medlemmer af Indre Mission i sognet. Uret var prydet med teksten: ”Hjertelig Lykönskning Fra De Hellige på Bryllupsdagen”. Folkene fra missionshuset i Molbjerg bød dermed det nye præstepar velkommen og lovede vel også med den fine gave at vende tilbage til deres egen kirke og sogn – og opgive præsten i Skørping. Det var således ikke udelukkende Westeds fortjeneste, at de 16 år, hvor han gjorde tjeneste i sognet, blev en tid med et godt samarbejde mellem de kirkelige fløje.

Uret, som Wested fik i bryllupsgave af missionsfolkene, fik lov at hænge i præstegården indtil Wested flyttede til Odense i 1914. I de år har uret mindet ham om de gode folk i Indre Mission hver halve time døgnet rundt, thi værket slog halvtimeslag. I præstegården i Stenløse ved Odense fik uret også plads, og pastor Westeds yngste barn Else Marie arvede siden uret ved faderens død. Hos hende fik uret lov til at fortsætte tidens gang, og her i efteråret 2022 er pastor Westeds klokke kommet tilbage til Øster Hornum, hvor den nu er på Lokalhistorisk Arkiv. 

Vi skylder pastor Westeds datter Else Marie Lomholdt, som bor i Roskilde, stor tak fordi hun fandt det vigtigt at uret kom tilbage til udgangspunktet. Historien er 124 år gammel – men det kniber ikke det mindste for klokken at holde trit med den nye tid. Uret tikker lystigt afsted på sin nye plads på væggen i Lokalhistorisk Arkiv og fortæller både om den tid som er – og den som var. 

”Hjertelig Lykönskning Fra De Hellige på Bryllupsdagen”.

Else Marie og Christian Wested.