Landmænd og virksomheder over hele landet inviterer til en gratis familiedag på landet søndag den. 18. september. 

Blandt Agri Nords skare af aktive medlemmer, er der i området bl.a. åbent hus hos:

Højmarksgaard v/ Lone og Torben Laursen, Grydstedvej, Nibe. De er fjerde generation på gården som de overtog i 1999. Der er 180 køer på ejendommen som dagligt malkes af en malkekarrusel, og der drives 370 ha med moderne maskiner.

På dagen vil der være mulighed for at få et godt indblik i Lone og Torbens daglige drift på gården, og der vil være et væld af landbrugsrelaterede aktiviteter bla. klap de små kalve, oplev malkningen, leg i korncontainer, find rundt i majslabyrinten, prøv hoppekøer og pedaltraktorer, kom tæt på Volvo veterantraktorer og smag lækre produkter fra Arla. Der er mulighed for at købe pølser hos Nibeegnes LandboUngdom eller nyde madpakken i den smukke natur.

Hos Familien Rokkedahl, Nymøllevej, Nibe, kan du komme på en spændende rundvisning og se kyllingerne løbe rundt, lære om økologisk kyllingeproduktion og se deres eget slagteri. Familien Rokkedahl har siden 1963, gennem tre generationer, opdrættet kyllinger og har i dag en større virksomhed med både kyllinger, markdrift, bæredygtige energiløsninger og eget slagteri. Bemærk, her er stærkt begrænsede pladser til de planlagte rundvisninger.

Her er der rig mulighed for at stille alle de gode spørgsmål om, hvor din mad kommer fra – og få svar.

Hvor mange maver har en ko? Hvad spiser en gris egentlig? Og kommer grøntsager op af jorden? Få svarene og stil selv flere spørgsmål, når Åbent Landbrug den. 18. september tilbyder alle danskere en tur på landet. Her er der rig mulighed for med egne øjne at se, hvor dyrene bor, og hvor maden kommer fra.

Formålet med Åbent Landbrug er at give alle der har lyst en mulighed for at komme helt tæt på landbruget, forklarer Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

- Alle har en mening om det, vi spiser til dagligt, og i takt med at spørgsmål om klima, bæredygtighed og dyrevelfærd er noget, der aktivt diskuteres i forhold til fødevareproduktionen, er behovet for at se produktionen endnu mere vigtig.

- Vi tror på, at man kommer længst med en åben dialog. Derfor håber jeg, at flest mulige danskere har lyst til at bruge deres søndag på at besøge en lokal landmand – eller virksomhed – få frisk luft, se dyrene og forhåbentlig blive lidt klogere på, hvordan et moderne dansk landbrug ser ud. siger han.

I år åbner 81 landmænd og virksomheder dørene op for nysgerrige danskere der kan lære mere om både køer, grise, høns, får, geder og alt det der vokser på marker og buske.

Derudover er der mulighed for at besøge virksomheder og lære mere om produktion af blandt andet grønt protein, energi, mælk, kirsebærvin, ost og øl.

Besøgene er gratis og foregår søndag den 18. september.

Hos familien Rokkedahl man man se og lære om kyllingeproduktionen.

 

e-max.it: your social media marketing partner