Byrsted Mølle blev bygget i 1884, og lå oprindeligt lidt på afstand af gårde og huse i byen syd for krydset mellem Byrstedvej og Abildgårdsvej. Det var en uddannet møller, Marcus Hermansen, der stod for opførelsen, sikkert i samarbejde med gårdejere fra Byrsted. Marcus Hermansen var uddannet møller og havde blandt andet været ansat på Gudumlund Fabriksmølle og Rold Mølle, hvorefter han blev 1882 bestyrer af Kalstrup Mølle. Efter to år der, flyttede han til Byrsted, hvor han slog sig ned og fik opført Byrsted Mølle. Foruden mølleri og landbrug drev han en købmandshandel i byen. Det var den meget erfarne møllebygger Niels Olsen fra Strømmen ved Randers, der stod for selve byggeriet af møllen.

Møllen fungerede tilsyneladende udmærket, og møller Hermansen tjente penge til afbetaling på den store gæld, han havde sat sig i. Allerede to år efter, i 1886, solgte han dog møllen og huset på parcel 12 b, fordi hans familie var blevet overtalt af en mormonmissionær til at rejse til Utah i USA.

Den næste ejer kom fra den anden side af Limfjorden, hed Jens Martinus Pedersen og var også selv møller. Han ville muligvis tjene penge til at købe en landejendom, for efter fem års forløb solgte han møllen og drog nordenfjords. Møllen blev solgt til en gårdmand fra Bradsted, Johannes Nielsen, der ikke selv var møller. Han hentede en formodentlig lokal møllersvend hjem til at drive møllen. Johannes Nielsen blev hurtigt træt af mølleriet og solgte i 1894 møllen til den mølleruddannede Peder Pedersen, der var født og opvokset i Byrsted, men havde boet flere år i Aalborg efter udstået værnepligt i byen.

Endelig i 1897 overgik møllen til den lokale bager, gårdmandssøn fra Byrsted Niels Nørgaard Mortensen. Niels Nørgaard Mortensen drev møllen til den blev nedlagt og fjernet. Indtil videre vides kun, at det skete før 1938.

Det er tydeligt, at møllen blev bygget på et tidspunkt, hvor landbrugssamfundet var under forandring. Der var uro med mange jordhandler og oprettelse af forretninger som kolonialhandel og bageri, og der var opbrud i form af udvandring til USA og indvandring til den lokale storby, Aalborg.  Mølleinitiativet skyldtes en udefrakommende, men møllen havde rod i lokalsamfundet fra begyndelsen, idet nogle gårdmænd indgik i projektet. Måske skete det i konkurrence med Kalstrup Vandmølle, som ligger tæt på Byrsted. Alle møllerne havde på det tidspunkt i hovedreglen et mindre landbrug ved siden af. På den måde udnyttedes dage med vindstille til familiens samlede underhold. 

Efter århundredeskiftet anskaffede større gårde selv vindmøller til at drive en kværn og andet maskineri med. I 1920’erne og 1930’erne kom elektriciteten også ud på landet og de mindre byer, og elektromotorer anskaffedes til at drive kværnene både på gårdene og som supplement ved vindstille på mange små vindmøller, fx Bakmøllen i Støvring. Måske fik Byrsted Mølle også indlagt elektricitet til at trække kværnene i vindstille, men det har ikke kunnet bekræftes.

e-max.it: your social media marketing partner