Vi er tæt på Sankt Hans, hvor traditionen jo siger, at heksen skal brænde på bålet.

Oprindeligt blev Sankt Hans-bålet tændt for at fungere som vågeblus, nu når det gik mod mørkere tider, men også for at holde onde kræfter væk.

Afbrænding af heksen blev dog først en del af den danske tradition i 1900-tallet, altså et par hundrede år efter, at den sidste person var brændt på bålet som heks i Danmark.

Heksen har dog også i naturen været udtryk for noget mystisk og uforklarligt.

Et hjørne af min egen have må åbenbart være specielt mystisk, da jeg her kan finde to eksempler på naturens ”hekse-kunst”.

I græsplænen kan man hvert år se en rundkreds af kraftigt mørkere græs. Det er en såkaldt heksering.

Tidligere forklarede man ringen med, at det var her heksene havde deres natlige møder, mens andre forklaringer er at det er mærket efter en hvilende drage, eller hvor djævlen selv har kærnet sit smør.

En af de historier jeg ofte har mødt er, at ringen viser aftrykket efter elverfolkets natlige dans. Man skulle også med lidt held kunne fange en elverpige ved ringen, da ringen også er adgang til elverfolkets underjordiske verden.

En af de mest almindelige svamp i en heksering hedder faktisk Elledansbruskhat.

Den naturlige forklaring på en heksering er, at der er tale om en forekomst af svampe i ringformation.

Nogle gange så er svampene synlige i cirklen, men den kan også være uden synlige svampe, der så vokser nede i jorden.

Græsset vil ændre sig, og kan både vokse mere kraftigt grønt, men også blive vissent gult.

Lige ved hekseringen står et birketræ med de flotteste heksekoste, og denne placering tæt på heksenes samlingssted er meget naturlig.

Heksene bruger jo koste som transportmiddel, og når de er færdige med deres tur, så hænges kostene op i et træ. Så er de klar til næste gang.

Naturvidenskaben har også her en anden forklaring, nemlig at heksekostene opstår, når eksempelvis insekter, mider og bakterier generer celledelingen i nye skud. Der dannes herefter en masse nye skud, og der opstår en kost af en masse tætsiddende skud.

Heksekoste påvirker træets vækst, og et birketræ, der har heksekoste, kan således have en vækst, der er 25 procent mindre end normalt.

Om man mest hælder til forklaringen som følge af overtro eller naturvidenskab, så er naturens påfund på mange måder fascinerende.

En flot heksering ved Boldrup Museum.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner