- Onsdag, 25. maj 2022
AARESTRUP: Juni er årets første sommermåned, og onsdag 1. juni er dermed årets første sommerdag. Det fejres i Aarestrup kirke med en sommerkoncert, hvor Nordjysk Salontrio spiller et sommerligt program bestående af opera- og operettetoner, lettere klassiske stykker og originalt komponeret salonmusik.
Nordjysk Salontrio består af violinist Christina Rudan og cellist Kirsten Martinsen, der begge er medlem af Aalborg Symfoniorkester og trioen Leonora. Ib Buchholtz er trioens pianist, der er kendt i mange forskellige sammenhænge som en alsidig og erfaren musiker.
Efter koncerten fortsætter aftenen ved gadekæret i Aarestrup med aftenkaffe og fællessang under den lyse sommerhimmel. Man skal selv medbringe aftenkaffen og evt. en stol/tæppe.
Alle er meget velkommen til en sommeraften med festlig musik i kirken og fællessang ved gadekæret.
Der er gratis adgang til koncerten.


