STØVRING: Der er forår i luften, bøgen sprunget ud og den første sommerdag registreret. Det kalder på udeaktiviteter strandture og grill, men det kalder også på havearbejde, malerarbejde og hovedrengøring. Heldigvis kan det alt sammen gøres i en god kombination af sammenhold og hygge.  

I en klub er det jo mere end træning og konkurrence, og i weekenden var der således inviteret til den årlige arbejdsdag i DcH. 26 flittige medlemmer havde afsat nogle timer til at få sat skik på klubben. Med pensler, hammer og save kastede man sig over opgaverne med godt humør. Klubhuset samt borde og bænke blev malet, hegnet rundt om træningsarealerne blev repareret, og der blev savet og beskåret langs sti og parkeringsplads. 

Så nu er klubben fin og klar til at byde velkommen til sæsonens spændende aktiviteter af bl.a. konkurrencer, temadage og meget mere.

Træerne blev beskåret ved parkeringsplads og sti.

e-max.it: your social media marketing partner