SULDRUP: Kirsten Steno, empatisk boligdesigner og life-coach/house-coach kommer til Suldrup Sognehus og deler inspirerende historier fra sit 30-årige virke med skabelsen af personlige hjem, der opfylder alle vore menneskelige behov - incl. de åndelige. Det er en aften for både mænd og kvinder, der vil garanteret blive grint og puffet til partnere, når Kirsten fortæller anekdoter fra sit arbejde med mere end 2500+ hjem og virksomheder. 

Som house-coach (boligdesigner og empatisk life coaching) har hun skrevet flere selvhjælpsbøger på engelsk og dansk - den første er udgivet i et oplag på 60.000 og den seneste Hjem hjerte sjæl fik fine anmeldelser.

Kirsten kender både fra eget liv og fra tusindvis af indretninger til de mange udfordringer dagens nye familieformer lider under. og ved at når livet ændrer sig i en kort eller lang cyklus - så vil det uvægerligt påvirke vore hjem. Hun opfandt selv house-coaching for at bringe tro, håb og kærlighed ind i hendes liv og dette var livsforvandlende - og er det stadig. 

Især under og efter corona pandemien er det vigtigere end nogensinde at vore hjem ikke føles som et fængsel men giver os kreativ frihed og tryghed.

Kirsten Steno er kendt for at være en særdeles inspirerende og sprudlende foredragsholder – og man kan være sikker på, at man går beriget og opmuntret hjem.

e-max.it: your social media marketing partner