Denne ven var Michael Falch, der med sine to medmusikanter tog hul på en restriktionsfri koncertrække i Stubhuset.

Med sine mange besøg i Stubhuset gennem årene var det måske i bund og grund den helt rigtige til at lægge ud. Michael Falch har været en skattet og trofast gæst i Stubhuset i flere omgange og er blevet som en ven for stedet. Selv lagde han heller ikke skjul på, hvor godt han befinder sig på det fine spillested – hvor godt han bliver modtaget af publikum og i særdeleshed af Stubhusets ansatte og frivillige. Det hører man igen og igen, stor cadeau for det. Denne gang havde han medbragt Lars Skærbæk på suveræn guitar og norske Live Johansson på smuk, smuk cello. Det instrument har en fabelagtig klang, der både kan være blid, voldsom og melankolsk, men den er først og fremmest smuk og klæder Michael Falchs sange rigtig godt.

Det var ikke ligefrem en ”koncertsulten” Michael Falch, der med 43 koncerter henover de seneste måneder tog hul på sin næstsidste i denne omgang, inden han senere på året drager ud på landevejen med ”fuldt band”. Men han virkede oplagt, som var det én af de første koncerter på turen; ikke mindst båret oppe af et i særdeleshed oplagt og koncerthungrende publikum, der havde fundet til Støvring fra omtrent lige så mange egne af landet, som Michael Falch selv havde boet i, inden han fyldte 13. 

Så på både godt og ondt har Falch’en igennem livet høstet oplevelser og erfaringer, der har gjort ham til den ualmindeligt produktive kunstner, han er. Indenfor et år har han udgivet bog og sendt to albums på gaden: Forår i brystet, der udkom for 11 måneder siden og senest Elsker; et rendyrket kærlighedsalbum, om hvilket han selv udtrykte overraskelse over at kunne skrive så mange kærlighedssange på én gang. Men sådan kan den store kærlighed pludselig ramme og komme til kreativt udtryk i mange fine sange som fx titelnummeret Elsker, som vi fik fornøjelsen af at lytte til i Stubhuset.

Flere sange fik vi dog fra forrige album, Forår i brystet, eksempelvis: Alt for vild om en kær ven som kom igennem en voldsom krise, Valmuemarken – en smuk sang som bør overvejes til en kommende udgave af Højskolesangbogen og ikke mindst Juble igen som fugle, der på albumudgaven antyder et kommende koncert- og festivalhit.

Undervejs smed han og bandet en psykedelisk, Pink Floyd’sk og vild udgave af Vogt dig ind. Frisk og modigt gjort – ikke lige vel modtaget af alle, skribenten synes, den var suveræn.

Og selvfølgelig fik vi nogle af de største: Nye tider, Min stjerne hvor publikum første gang viste sig fra sin medlevende side, I et land uden høje bjerge der bragte fællessangen tilbage i koncertsalen, Mød mig i mørket i en downtempo- og uptempo-version, hvor Michael Falch atter bød op til fællessang med et ”syng med for helvede” og ikke mindst Sommer på vej der fik hele salen op at stå. Superlove fortsatte i en langvarig fællessang på omkvædet, det både sendte Falch og co. af scenen og bragte dem tilbage til ekstranummeret De vildeste fugle.

Så med et fantastisk godt og medlevende publikum, en hyggelig, engageret og velsyngende Michael Falch med følgesvende samt – fristes man til at sige – som sædvanlig lækker lyd og lys i Stubhuset kunne efterårssæsonen ikke være skudt bedre i gang.

Af Henrik Larsen. Fotograf er Mads Bødker.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner