Ø. HORNUM: Traditionen tro inviterer Seniorerne og menighedsrådene i Veggerby og Øster Hornum i fællesskab til en hyggelig sommereftermiddag i den skønne præstegårdshave i Øster Hornum. 

Det er et par år siden, man sidst har budt ”indenfor” i haven, men nu er man atter klar til at stille telt op samt borde og stole til alle. Det er den helt perfekte ramme til en skøn eftermiddag, hvor der vil være god tid til snak og hygge. Mon ikke mange har en længsel efter igen at mærke fællesskabet og hyggen ved at mødes? 

Seniorerne sørger for kagebord, kaffe og the - og så glæder man sig ellers til at byde alle hjerteligt velkomne. Pga. corona er det nødvendigt med en tilmelding - og skulle man have glemt det, skal man endelig bare kontakte én af de sædvanlige kontakter.

e-max.it: your social media marketing partner