Af Alex Bak Kristensen

SULDRUP: Tirsdag den 25. maj kunne vi endelig - med glæde - samles igen og holde standerhejsning dog med forsinkelse. Vejret var imod os, som så meget andet i den forløbne tid.

Flaget blev hejst af Thomas og Arne, og vi andre sang flagsangen i silende regnvejr og med blottede hoveder. Det var koldt, så derfor skyndte vi alle ind i hytten, hvor der var dækket op med smurte rundstykker og folk havde selv kaffe med grundet tingenes tilstand.

Klubbens nye formand, Poul Erik Bak, bød velkommen og ønskede en god formiddag, med håbet om en god sæson til trods for coronaen. 

Kassereren, Arne Christiansen, ville gerne se nogle flere medlemmer. Kassen er ved at være noget slunken, alle vore normale tiltag har jo stået standby, så indtægterne mangler.

Regnen fortsatte, så man sluttede af med en skarp uden at spille petanque.

Formiddagen sluttede i god ro og orden for de 30 deltagere, som var et fint fremmøde.

 

e-max.it: your social media marketing partner