AARESTRUP: I Aarestrup markerer man hvert år befrielsen den 4. maj 1945. Der holdes en kort gudstjeneste, man synger de aktuelle sange, og der lægges en krans på flyvergravene. Der sættes også en buket i våbenhuset ved mindepladen for Svend Otto Nielsen. Han var født i Aarestrup sogn. Under dæknavnet ”John” kom han ind i modstandsbevægelsen, hvor han gav sit liv for Danmark. 27. april 1944 blev han henrettet ved skydning af Gestapo.

I 2020 måtte man springe over på grund af corona. Nu kan man heldigvis mødes og synge – udenfor.

Lars Ole Schmidt, der til daglig er trompetist i Aalborg Symfoniorkester, spiller til fællessangene.

I år er det Egon Randers, der lægger kransen på flyvergravene. 

Alle bedes medbringe kaffe m.m. Man har lånt provstiets trailer med borde og stole.

I de skønne omgivelser ved Aarestrup kirke vil man mindes befrielsen 1945 og glædes over igen at måtte mødes.

Husk varm påklædning.

Ved mindepladen for Svend Otto Nielsen sættes en buket.

e-max.it: your social media marketing partner