Mange gange har jeg gået turen omkring Store Økssø. Det er uanset vejret altid en fantastisk oplevelse. 

På vej mod søen overser mange nok en speciel detalje.

Der står - tæt på en parkeringsplads, helt op ad jernbanen mellem Aalborg og Aarhus, og på grænsen til Rold Skov - skulpturen ”Moder Jord”.

Det er den lokale kunstner Michael Sasserson, der har lavet skulpturen.

Når man ser skulpturen, så er der sikkert nogen som har tænkt ”Har jeg ikke set den skulptur før?”

En tydelig inspiration til skulpturen er det arkæologiske fund ”Venus fra Wellendorf”, der er en 11 cm høj figur, der i 1908 blev fundet ved en udgravning i Østrig.

Den oprindelige figur er vurderet til at være udskåret af limsten for 22.000 til 24.000 år siden. Den viser en idealiseret kvindefigur med blandt andet markante bryster og udspilet mave.

”Moder Jord” ved Store Økssø er væsentlig nyere end den oprindelige inspiration.

Den er nemlig fra 2015, hvor den blev indviet i forbindelse med Klima Rebild. 

Umiddelbart så er det ikke til at se, at ”Moder Jord” er lavet af et specielt materiale.

Skulpturen består af aluminium fra 565 øl- og sodavandsdåser, som blev samlet op lang kommunens veje i forbindelse med Affaldsindsamlingen i 2014.

Hver eneste gang jeg går ved Store Økssø, så får Moder Jord altid lige et ekstra blik.

Hun står der skøn i al sin frodige kvindelighed, og når solen falder på hende, skinner, hun så utrolig flot.

Samtidig så er hun en påmindelse om, at vi skal tage hensyn til vores natur - samt at affald kan være grundlag for den flotteste kunst.

Michael og Birgitte gør sølvet klar.

Nystøbt Moder Jord i sølv.

Moder Jord som sølvsmykke.

 

 

 




 




e-max.it: your social media marketing partner