Som førstehjælper er det meget ofte en ekstra udfordring, at skulle udøve livsreddende førstehjælp, når det er til børn.

I denne klumme omhandler det denne gang hjerte-lunge-redning (kunstigt åndedræt og hjertemassage) til de allermindste – børn under 1 år.

Hjerte-lunge-redning skal gives når barnet er bevidstløs og har ingen eller unormal vejrtrækning.

Hjerte-lunge-redningen består af kunstigt åndedræt og hjertemassage. 

Kunstigt åndedræt gives samtidig gennem mund og næse. Barnets hoved skal være vandret - da der vil ske blokering af luftvejene, hvis hovedet bliver bøjet for meget bagover. 

Hjerte-lunge-redningen starter med 5 indblæsninger - lyt om det har hjulpet, brug dog max 10 sekunder på dette.

Der gives lette indblæsninger (over mund og næse) til brystkassen hæver sig meget lidt. På grund af barnets små lunger, skal man være meget opmærksom på ikke at blæse for hårdt.

Hvis der blæses for kraftigt kan det fremkalde opkast, og eventuelt give alvorlige skader på barnets lunger.

For at sikre, at der ikke gives for megen luft kan der i forbindelse med den kunstige åndedræt let lægges en hånd på brystkassen, for at mærke om denne hæver sig. Når brystkassen sænker sig, kan den næste indblæsning gives.

Ved hjertemassage skal der trykkes med 2 fingre lige under en linie mellem barnets brystvorter. Der trykkes 1/3 af brystkassens dybde ned, hvorved den bedste effekt opnås og med 30 tryk.

Der trykkes med en fart på 100-120 tryk i minuttet, mens der arbejdes med en rytme på 30 tryk og 2 indblæsninger indtil hjælp kommer frem.

Ved børn mellem 0 og 1 år skal man, hvis man er alene, sørge for at udføre hjerte-lunge-redning i 1 minut inden man alarmere. Dette er fordi, at der ved en del tilfælde er tale om vejrtrækningsproblemer i steder for egentlig hjertestop. Men er du utryg så alarmer så hurtig du kan - måske du kan give hjertelunge redning, mens du taler med 1-1-2.

Det er vigtigt, at sikre, at barnet holdes varmt ved hjerte-lunge-redningen og lige efter. For børn under 1 år med en lav kropstemperatur kan være så kritisk, at vejrtrækningen stopper.

Det er altid svært med førstehjælp til børn for der vil mange gange være voldsomme følelser involveret – men husk på, den førstehjælp du yder kan være afgørende, gør du ikke noget, så ydes der ingen hjælp. 

Husk altid at få snakket med nogen - det kan fx være familien, din læge, når du har været udsat for noget så voldsomt - det er godt at få snakket om sådan en oplevelse. Og det vigtigeste - vi gør det alle så godt vi kan i den givne situation.

e-max.it: your social media marketing partner