Nedlukningen af butikker og små virksomheder på grund af Corona-restriktioner har stået på længe og givet økonomiske udfordringer og usikkerhed. Men hvis man som forbruger vil have en lokal blomsterforretning, café, skobutik eller andre specialbutikker, så har de mere end nogensinde før brug for, at kunderne lægger deres indkøb hos dem. 

Derfor går alle landets Nyt Syn optiker-butikker nu sammen om en kampagne, der opfordrer til at handle lokalt. For hvis ikke der kommer gang i hjulene igen, kan de økonomiske konsekvenser være så store, at flere lokale butikker og selvstændige må dreje nøglen om. Så nu er det op til kunderne, om der i fremtiden skal være et lokalt handelsliv. 

Se din by og støt din by

Den danske frivillige optikerkæde Nyt Syn består af 60 butikker, hvor optikerne selv ejer deres butik og derfor er helt afhængige af en stærk lokal handel – også hos de øvrige butikker i byen: 

- Nyt Syn er en 100% danskejet optikerkæde, hvor vi selv ejer og driver vores butikker, og alle Nyt Syn optikere er derfor gået sammen om en kampagne, hvor vi opfordrer til, at man ser og bruger alle de tilbud, der findes lokalt. Det kan være den lokale boghandel, tøjbutik eller skoforretning, der har brug for opbakning og indtægt. Vi opfordrer til, at man så vidt muligt handler lokalt, når man har brug for tøj, elektronik, gaver m.m., men også at man bakker op om de caféer og restauranter, vi har her i byen f.eks. ved at købe take-away, fortæller indehaver og optiker Louise Hagh fra Nyt Syn Støvring. 

Nyt initiativ skal sætte gang i handlen 

For at sætte ekstra gang i den lokale handel, udlodder Nyt Syn Støvring lige nu gavekort til brug i butikker i Støvring, når man køber briller eller kontaktlinser: 

- Vi vil gerne give en konkret anledning til, at vores kunder også bruger de øvrige butikker her i byen, og derfor trækker vi lod om gavekort til nogle af byens butikker blandt dem, der køber deres briller eller kontaktlinser her i butikken. På den måde håber vi på at bidrage til at sætte endnu mere gang i hjulene i byen, fortsætter Louise Hagh.

Fællesskab er en nødvendighed 

Det lokale handelsliv blomstrer bedst, hvis der er flere spændende butikker, der kan trække kunder til og skabe liv i gaden. Derfor har butiksejerne en fælles interesse i, at alle får gang i handlen igen:

- Som lokal optiker og en aktiv del af det lokale handelsliv mærker jeg tydeligt, når byens erhvervsdrivende har det svært, siger indehaver af Nyt Syn Støvring. Jeg ejer selv min butik, og jeg er meget afhængig af, at kunderne finder byens øvrige handelsliv spændende og kommer forbi på gaden. Derfor har alle lokale butiksejere og mindre erhvervsdrivende en stor interesse i at stå sammen om at få kunder i butikkerne igen, samtidig med at vi passer på hinanden.

e-max.it: your social media marketing partner