4 personer:

1½ dl græsk yoghurt
1 nip sukker
1 tsk paprika - gerne hot
2 tsk citronsaft
 Salt og peber
¼ - ½ blomkål
200 g rejer

Tilbehør: Rugbrød, salatblade og karse.

 

Rør yoghurt med sukker, paprika, citronsaft, salt og peber. 

Del blomkål i BITTESMÅ buketter, læg dem i koldt vand i gryde og kog dem op. Lad dem stå 1 min, hæld vandet fra og hæld koldt vand i.
Når de er afkølede, blandes de i salaten sammen med rejer. 

Spises på rugbrød og med et par salatblade. Pynt med karse.

_ _ _

Rejesalat – anderledes? Rejesalat er vel rejesalat? Ja, måske for nogle, men ikke for mig! Rejer er en af mine livretter, men en købt rejesalat er ikke rigtig mig. Bevares, vi har den da i huset engang imellem, for min mand vil såååå gerne have den. Men han overgav sig totalt den dag, da denne version kom på bordet til frokost. Og det siger slet ikke så lidt!!

Som han sagde: ”Den er dejlig frisk og lækker!” Kan jeg så forlange mere…… Nej vel.

Hvorom alting er: Rejesalat kan meget vel fremover blive denne opskrift. Og som mit barnebarn skrev, da hun havde set billedet via sms: ”Den må du gerne invitere på, når det igen kan lade sig gøre” Og min datter skrev, at den skulle på den lange liste, hun efterhånden har …. På de ting, hun gerne vil smage, når vi ses igen.

Og hvad tror I så, der sker? Rigtig gættet: DE FÅR DE TING, DE ØNSKER SIG, når der er bedre tider. Og der bliver bedre tider igen!!

 

e-max.it: your social media marketing partner